lørdag, august 30, 2008

Dejlig lørdag

Solen skinner. Morgenmaden er nydt med en stor kop kusmi te til. Haven er inspiceret (ikke noget kønt syn -noget med meterhøjt ukrudt). Men vejret er jo forrygende dejligt, så skidt pyt med at haven trænger. Det er der jo råd for. Jeg har dej stående på køkkenbordet, som skal ende med at blive til 2 skønne velduftende franskbrød. Mathias hopper i trampolinen med bedste-vennen Sebastian. Jeg vil bevæge mig ud og fjerne det højeste af ukrudtet og så gemme resten til manden når han engang kommer hjem. Jeg er nemlig alene hjemme. Manden er på seminar og vender tilbage til matriklen engang i eftermiddag. Så skal han få en græsslåmaskine i den ene hånd og en franskbrødsmad i den anden og blive sendt på arbejde i haven. Men allerførst lige en tur ud under bruseren. God lørdag derude.

3 kommentarer:

  1. Og august er blevet til september inden jeg får kommenteret.

    Håber I fik nydt weekenden, og dine trøjer er altid så smukt strikket Jane.

    Angående Pisatrøjen, som jeg ved at du har strikket mange gange: lægger du den ud under fugtige håndklæder inden du syr den sammen, som der står i opskriften ? Ja Jane jeg ved godt at det er 1 år siden jeg er startet ;-) men nu er jeg færdig, så nu mangler monteringen :-)

    SvarSlet
  2. Det var en skøn weekend. Der blev arbejdet i haven, men det var kun dejligt for vejret viste sig jo fra den mest skønne side. :-) Med hensyn til Pisa, så har jeg prøvet begge dele. Både at lægge den under fugtige klæder inden jeg syr. Har også prøvet at sy sammen først og så skylle blusen op og ligge den til at tørre på gulvvarmen, efter jeg lige har trukket og klappet lidt ud først. Begge dele har virket fint, så det er nok en temperamentssag. God fornøjelse med monteringen. Glæder mig til at høre om du bliver glad for den?

    SvarSlet
  3. Tak Jane, nu skal den monteres :-)

    SvarSlet